Efter 17 år er Iveco Stralis blevet afløst af Iveco S-Way. Den nye S-Way blev testet af Lastbil Magasinet i december 2019, og især førerhuset har fået rosende ord med på vejen.
De første Iveco S-Way er rullet ud på landevejene i foråret 2020, og hos SRI har vi fået muligheden for at designe et nyt lysskilt til førerhuset. Som vore andre lysskilte er IVE25140 et kun 8 mm dybt skilt, men lysudbyttet er på hele 1100 Lumen pr. meter, selv om strømforbruget kun er ca. 10W pr. meter skilt.
Vi har fået de første billeder af den S-Way med et påmonteret skilt. Her et billede fra vores franske forhandler FCP.