Klassisk lyskasse til lastbiler
ClassicSignLED® blev lanceret tilbage i 1970, men skiltet er blevet løbende udviklet, så det teknisk er fuldt ud på højde med de moderne designede biltagskilte fra SRI Sign Solution A/S. Skiltet findes i 3 højder: 20, 30 eller 40 cm. Alle 3 størrelser kan ses i vores billedgalleri.
Det klassiske look har stadig mange tilhængere, og ClassicSignLED® er derfor stadig synligt på de europæiske veje.
Biltagskiltet til lastbiler er som de andre fremstillet fra bunden på vores egen fabrik i Danmark af de bedste og mest holdbare materialer.
ClassicSignLED® er bygget på en kasse af robust sølv-anodiseret aluminium. Fronten er formpresset af ekstremt slagstærkt støbt akryl med en meget modstandsdygtig overflade.
Skiltet har stor reklameværdi takket være det høje lysudbytte og muligheden for at forsyne skiltet med egen tekst. Når du forsyner skiltet med dit firmanavn, vil dit køretøj blive synlig i trafikken både dag og nat. Reklameværdien er derfor høj.
Som alle andre lysskilte fra SRI Sign Solution, er ClassicSignLED® klar til at blive installeret til lastbilens 24 volts kredsløb uden omformer. I skiltet er monteret lysdioder med meget højt lysudbytte. En effektiv sikring mod polvending sikrer mod kortslutning.